Kunstforeningen for DSB og Banedanmark m.fl.

Her kan du se alt om udstillinger, arrangementer og indkøbte værker samt finde generel information om foreningen.

Lene Stevns Jensen udstiller i Telegade juli 2026

Mit arbejde er inspireret af mødet med fremmede kulturer og deres forskellige syn på verden omkring os. Jeg har boet i Grønland, været gæst ved Kunstakademiet i Beijing, Kina og arbejdet i Alaska og Canada.

I foråret 2010 var jeg på studieophold ved Det Danske Institut i Damaskus, Syrien, i 2012 opholdt jeg mig en måned på Svalbard. Senere var jeg igen i Canada, nu Vancouver Island, hvor jeg arbejdede som Artist in Residence.

Men også de forskellige materialer jeg bruger og deres muligheder inspirerer mig. Jeg har arbejdet en del i bronze, og jeg holder af runde, bløde former og arbejder meget med hvalrossen og kvinden/Fuglekvinden som motiv. Ofte kombinerer jeg materialerne så hvalrossen får tænder af hvalrostand og kvinderne smykker af mammuttand, og jeg bruger i det hele taget ofte tand i dekorationen på mine bronze- og keramiske arbejder.


De senere år har jeg modelleret en del store krukker.


Keramiker Lene Stevns Jensen
Galleri Unicorn
http://www.lenestevnsjensen.dk

Skriv en kommentar

Information

This entry was posted on 1. juli 2026 by in Udstillinger.