Her kan du se alt om udstillinger, arrangementer og indkøbte værker samt finde generel information om foreningen.
Julie Fjellvang har gået på Kunstakademiet i Island, København og Wien. Til daglig arbejder hun i sit atelier i Willemoesgade på Østerbro hvor hun har arbejdet siden hun i 2011 kom hjem fra Wien. I en årrække har malerierne været abstrakte med inspiration fra bl.a de vilde landskaber i Island hvor hun boede i et år. Men nu er figurative elementer begyndt at dukke op på lærrederne med eksistentialistiske temaer som blandt andet identitet, jeg’ets udvikling og individets forhold til ‘den anden’ og gruppen. Landskab og naturobjekter spiller stadig en stor rolle der sfærisk og æterisk smelter sammen med personlige historier, drømme og det ubevidste. I malerierne arbejdes der desuden med kontraster såsom skarphed/uskarphed, lys/mørke og det åbne/det lukkede.
Julie Fjellvang
Willemoesgade 60 st.
2100 Kbh. Ø
Tlf: 61408812