Her kan du se alt om udstillinger, arrangementer og indkøbte værker samt finde generel information om foreningen.
Serien Rebirth består af portrætter af lokofører stående i sidevinduet S-togets førerhus.
Billederne er taget det korte øjeblik, vhor toget holder stille på perronen, og er belyst og positioneret med klar reference til det klassiske portrætmaleri: Perronen kan ses som et belyst atelier og sidevinduet som et lærred, der straks skiftes ud, så snart toget kører videre, og et nyt kommer til. En slags genfødsel – eller Rebirth – for hvert tog og for hvert billede. Som professionel fotograf har jeg i mange år arbejdet i dette spændingsfelt mellem det hurtige snapshot-fotografi og maleriets tidskrævende omstændigheder, mellem det moderne og klassiske, mellem togets (og vores) fart og stilstand.
Om værkernes relevans
Serien er en reflektion over vores forhold til tiden i det moderne samfund, hvor alting går hurtigerer og hurtigere. Serien søger at få beskuerende til at reflektere over vores livs vekselvirkning mellem hastighed og venten, mellem det forgængegelige og uforgængeglige, mellem hverdagens rum – S-tog, perron og lokoføreren – og kunstens rum – atelieret, lærredet og portrætmaleriet.
Læs mere om Frej Rosenstjerne på
http://www.rosenstjerne.com/