Kunstforeningen for DSB og Banedanmark m.fl.

Her kan du se alt om udstillinger, arrangementer og indkøbte værker samt finde generel information om foreningen.

Elsebeth Hornung udstiller i Telegade, februar 2024

Jeg er tekstilkunstner og syr portrætter i stof. Ved første øjekast er det ikke til at se, om mine portrætter er et foto eller et maleri. Men nej – mine portrætter er syet i stof. Der er ikke malet et eneste penselstrøg. Jeg “maler” udelukkende med stof og tråd, og det giver værket et meget levende udtryk. Du skal helt tæt på for at se de rigtig mange fine detaljer og opdage, at portrættet udelukkende består af stof.

Jeg er altid på jagt efter det gode ansigt, som jeg kan forvandle til et portræt i stof. Mine værker tager udgangspunkt i et foto. Det kan være et foto, jeg selv har taget, fx på en rejse – men jeg bruger også foto til et tema, som fx musikkere, som der er en del af på denne udstilling.

Et færdigsyet portræt består ofte af flere hundrede stykker stof, som ligger lag på lag. I processen vælger jeg, om portrættet skal have et fotografisk udtryk eller det skal fremstå mere malerisk. Jeg kan også vælge at give portrættet et udtryk, som leder tankerne hen på pop-art.

Skriv en kommentar

Information

This entry was posted on 5. januar 2024 by in Uncategorized.